Koenig Expander er et verdensanerkendt produkt, som benyttes ved effektiv lukning af fabrikationsbetingede boringer, f.eks. inden for fluid teknikken. De høje krav som Koenig Expander lukkepropper efterlever, betyder, at produktet i årevis har stået synonymt med sikker lukning af hjælpe-boringer på hydrauliske komponenter, selv ved krævende arbejdstryk indtil 500 bar.
Koenig expander

Koenig Expander

Metal-mod-metal lukkepropper anvendes også i sammenhænge hvor der stilles mindre krav til lukningen. Eksempelvis anvendes lukkeproppen i forbindelse med efterbearbejdning af formstøbte metalemner (Et formstøbt aluminiums-emne, som huset på et snekkegear, er et godt billede på hvad der menes her). Denne type mekaniske emner har ofte hjælpe-boringer til smørekanaler og andre mekaniske funktioner, hvor behovet efterfølgende er at hullet tillukkes. Disse såkaldte hjælpe-boringer lukkes nemt og effektivt med Koenig Expander plugs.

Koenig Expandere findes i forskellige størrelser og typer afhængigt af hvilke krav der stilles til lukkeproppen. Der skelnes mellem krav til trykbelastning, hvilke materialer lukkeproppen er fremstillet af, og, om den trækkes eller trykkes under installationen. Valget af type er sammenhængende med forskellige faktorer, såsom behovet for produktionshastighed og krav til belastning. Til den produktive installation findes der ligeledes forskellige specialværktøjer

Koenig Expandere har stået deres prøve i utallige formål inden for den industrielle hydraulik, automobilindustrien (ABS-bremsesystemer, kontrolsystemer, for hjulophæng, brændstofindsprøjtning etc.) samt i hydrauliske forsyningsnet inden for flyindustrien.

Styrken ved produktet ligger i de mange anvendelsesmuligheder systemet strækker sig over, samt den enkle arbejdsgang under installation kontra pris og kvalitet. Et taknemligt produkt under enhver installation betyder høj produktivitet, hvilket berettiger dette produkt at blive sidestillet med professionalitet og høj kvalitet til den rigtige pris.

A/S Gunnar Haagensen har været repræsentant af Koenig Expander plugs siden 1973. Derfor har vi et gedigent Know-How og mange års erfaring med professionelle lukkepropper. Dette til stor gavn for vore kunder og ved eventuelle spørgsmål.

* (Koenig expander skiftede navn til SFC koenig, og SFC solgt til et selskab der hedder Indexcorp)

Se katalog for yderligere informationer.

Koenig Expander® is a registered trademark of Koenig Verbindungstechnik

Koenig Expander brochurer

Billeder af Koenig Expander®